Forårets fåreklipning

I dag kom Mick Fåreklipper og klippede vores får. De ser altid lidt betuttede ud efterfølgende, og er næsten ikke til at kende, når vinterpelsen ryger.

Ulder fra vores vædder håber jeg at finde en der vil spinde for mig. De to hamme fra vores spælsau vil jeg til gengæld prøve at lave vegetarskind af, da de nærmest er naturligt filtede.

Nøgne får:

RIP Ella

Vores flaskelam Ella kæmpede bravt i 4 dage, men til sidst kunne hun ikke mere og vi (altså Jesper) var nødt til at aflive hende. Trist, men også rigtig meget en del af det med at have husdyr.

Ungerne har naturligvis taget det i stiv arm, for livet går videre og der er tre friske vædderlam på marken, og endnu et får der ikke har læmmet endnu.

Ellevilde Ella

Jeg havde ellers svoret, at vi aldrig skulle have flaskelam. At hvis et lam blev afvist af moderen, så var det nok naturens gang.

Altså indtil i morges, hvor vores absolut dummeste og mest sky får, en gimmer af racen Kerry Hill, blev den første til at få lam.

Vi vidste godt, at det var/er opover med alle vores tre får, så hver morgen har jeg lige kigget ned til dem. Og i morges var der pludselig to små lam. Naturligvis længst væk. Det ene så fint ud, var tydeligt slikket ren og fik lov til at die. Det andet brægede hjerteskærende (og højt), og lå et stykke væk fra moderfåret. Arbejdsdag blev herefter lynhurtigt konverteret til hjemme-arbejdsdag. Da klokken var omkring 11, var vi nede og kigge til flokken igen, og selvom det lille gimmerlam var på benene og brægede, så skubbede moderfåret det væk.

Så nu er der indkøbt sutteflaske og erstatning, og indrettet en lille boks i vores container. Da Jesper hentede Ella (som vi kalder hende) nede på marken, blev hun helt stille. Men nu har hun spist og fået varmen, og snakker med os.

Lam skal heldigvis kun have flaske i to måneders tid, og ikke nødvendigvis om natten. Til gengæld får man et rigtig tamt får ud af det, og dem kan vi godt lide her på gården. Ellas mor Minnie, vil vi nok sælge eller slagte, da hun, trods et helt år med håndfodring, stadig ikke er tam.

Ungerne synes at det er fantastisk med et lille kælelam!

Påskelam?

Nej, ikke helt. Men vores spælsau gimmer Cirkeline er dog ved at lægge yver til, så mon ikke der kommer lam i april? Det håber vi.

Til gengæld har vi i dag udvidet flokken med endnu en gimmer. Minnie har vi døbt hende, af indlysende grunde. Hun er af den race, der hedder Kerry Hill. Hun er muligvis ilæmmet, men det må vi vente til maj med at finde ud af. Hun er allerede faldet til i vores lille flok.

En kone til Findus

Efter at vi slagtede i forrige uge blev vædderen Findus lidt ensom. Så sidste fredag flyttede Spælsau gimmeren Cirkeline ind. Humøret steg betragteligt hos Findus allerede ved første øjekast!

Så bliver det spændende til påske, hvor vi håber at der igen kommer små søde påskelam.

Årets lam

DSC_0306For en uges tid siden kom årets tvillingelam til verden. For en gangs skyld rigtige påskelam. Eftersom vi kun har et moderfår aktuelt, så kommer der ikke flere lam, derfor var det rigtig dejligt, at det gik godt, og at der kom to.

DSC_0309

DSC_0310I mellemtiden er hele den lille familie blevet flyttet til sommerfolden (under megen ståhej – hej amatør fåreavlere). Her skal de gå helt ind til vinteren nærmer sig, og det betyder jo desværre også at lammene ikke bliver håndtamme, som deres far jo ellers er.

Lammene er i øvrigt til salg, når de engang er afvænnede.

DSC_0304DSC_0311