Til forrådet: Tørring af urter

Årstiden er sommer og alt bugner snart af overflod! Det gælder også krydderurtebedet, der står flot og lyser med lilla blomster i timianen.

Blomstrende timian

For at gemme bare lidt af sommerens mangfoldighed, kan man blandt andet tørre sine urter.

Salvie

Jeg bruger især min dehydrator, men man kan også tørre ved blot at hænge sine urter et mørkt og tørt sted.

Hyldeblomst

Jeg tørrer især krydderurter: oregano, timian, rosmarin, mynte og salvie. Men også blomster: lavendel, roser og hyldeblomst er fantastiske. Og selvfølgelig “ukrudtet”: brændenælder, mælkebøtter og vejbred.

Oregano
Tørrede urter

Nu blomstrer hylden

Hyldebusk

Egentlig siger man, at hylden blomstrer til Sankt Hans, men i år og de sidste par år, har den tyvstartet lidt. Der er i hvert fald masser af blomstrene hyld lige nu.

Smukke blomster

Vi er i fuld gang med årets saftproduktion, der falder sammen at vi drikker de sidste flasker fra sidste år.

Klar til saft

Jeg bruger samme fremgangsmåde som ved syrensaft. Husk dog at lade nogle blomster sidde, så du senere kan plukke hyldebær til hyldebærsaft og så der er lidt til fuglene!

Syrensaft

Syrenerne blomstrer derude og duften er vidunderlig!

Hvis man vil indfange lidt af denne tidlige sommer på flaske kan man lave syrensaft. Syrensaft laves efter samme princip som hyldeblomstsaft.

Pluk kun der hvor du har lov

Tip: pluk blomsterne en solskinsdag og nip gerne de små blomster af, så du har så lidt grønt med som muligt. Det grønne gør saften bitter.

Opskrift:

30 klaser blomster, nippede

1 1/2 citron i skiver

2 spsk citronsyre

1 kg sukker

Fyld ikke flaskerne helt, hvis de skal fryses

Ovenstående hældes i en stor skål og overhældes med 2-3 liter kogende vand. Rør rundt til sukkeret er opløst. Stil koldt i 3 dage. Herefter sies saften og hældes på flasker. Man kan eventuelt tilsætte atamon eller skylle sine flasker i atamon for at konservere. Vi hælder i stedet vores på plastflasker, som vi fryser. Så er der sommer på flaske hele året.

Intentioner for 2020

Manfredslund skal udvikles mere og videre i 2020. Vi glæder os til mere tid og mere selvforsyning i og fra køkkenhaven, hvor vi netop nu er igang med at klargøre vores højbede og den ene minimark vi har.

Samtidig gør vi status over frøssamlingen, som viser sig at være ret stor. Der skal således ikke suppleres med særligt mange indkøb i år, hvilket er dejligt. Vi leder dog stadig efter de helt rigtige tomatsorter, sig endelig til hvis du har nogle frø eller en sort du vil anbefale. Lidt ærter, salat, gulerødder og radiser kommer vi nok heller ikke udenom.

Fåreflokken er jo supplerer væsentligt henover efteråret, og det er en fornøjelse at se på vores lille brogede skare. Rigtig spændende bliver det til april, når læmmesæsonen starter. To af vores gimmere er meget små, så jeg/vi håber lidt at de ikke har været i brunst endnu, men nu må vi se.

Det betyder også at vi formentlig skal slagte en del lam til efteråret, så fryserplads skal vi nok have lidt mere af, og ellers håber vi at nogle af jer måske har lyst til at købe lidt af kødet.

Vi sendte et enkelt skind til garvning i efteråret og glæder os meget til at se det færdigt og gentage proceduren med en del flere skind til efteråret. Derudover er det spændende om vi i år får nok uld, til at vi kan sende det til spinding hos Hjelholt.

Vi håber derudover, at mange af jer vil finde vejen forbi os. Vi har koncerter og naturfamilievents planlagt allerede, men er der en begivenhed I kunne tænke jer at se eller opleve her hos os, må I endelig sige til.

Alt i alt, må årets intentioner forankres i disse ord:

At skabe

Nærvær

Fællesskab

Vi har mange flere planer og aktiviteter, men de fortjener vist separate indlæg.

Vi glæder os til at ses i 2020!

Tårnfalkene

Der er gang i tårnfalkene for tiden, de skælder og smælder på alt der nærmer sig. De sidste to dage har en langsom fiskehejre forgæves forsøgt at tage flugten under konstant angreb af den lynhurtige tårnfalk.

Og med Jespers nye drone fik vi syn for, hvorfor de er så emsige for tiden – reden er fuld af teenagere:

RIP Ella

Vores flaskelam Ella kæmpede bravt i 4 dage, men til sidst kunne hun ikke mere og vi (altså Jesper) var nødt til at aflive hende. Trist, men også rigtig meget en del af det med at have husdyr.

Ungerne har naturligvis taget det i stiv arm, for livet går videre og der er tre friske vædderlam på marken, og endnu et får der ikke har læmmet endnu.