Uldne dage

Vores fåreflok er endelig kommet af med vinterpelsen. Som altid bliver vores dyr klippet af Mick Fåreklipper (han elsker at rejse ligesom Jesper, så der er altid en del rejsesnak).

Mick Fåreklipper i aktion

Nogle synes at det ser voldsomt ud, når fårene klippes, men vi har faktisk oplevet et får der lå og græssede samtidig med st hun blev klippet?!

Nu er de næsten ikke til at kende

Nyklippede damer
Flere nyfriserede får

De sidste par gange vi har fået klippet har jeg gemt ulden. Nu skal jeg have det sorteret og så vil jeg have spundet det til garn hos Hjelholt. Jeg glæder mig til at tage mine får på!

Johan med Lakrids

Jeg har også haft gang i helsekedlen og bejdset noget købt garn jeg havde liggende. Nu venter jeg bare på at rejnfan planterne bliver større. Julie ønsker sig nemlig en gul trøje💛

Ufarvet garn
Heksegryden

Lam igen

Så læmmede vores får Snehvide også. To velskabte gimmere er kommet til verden engang i nat / tidlig morgen.

Snehvide med hendes nyfødte lam

Vi (læs:jeg) har været lidt nervøse for netop hendes læmning, da hun sidste år fik to store, men dødfødte lam. Muligvis fordi de lå forkert og hun var førstegangs læmmende. Men det gik jo heldigvis så fint i år.

Der dies

Nu venter vi bare på lidt mere forårsvejr, så vi kan se lammene springe rundt på marken. Vi har stadig fem moderfår, der ikke har læmmet, men indtil videre er det kun den ene der med sikkerhed er drægtig. Det er dog ikke opover med hende, så mon ikke det bliver påskelam.

Lam

Nu må det være forår. For tidligt i morges kom årets første lam til verden.

Det var vores ældste moderfår, Cirkeline, der stod for de førstefødte. En rekord både for Manfredslund og Cirkeline med hele tre dejlige lam.

Alle på benene inden vi nåede ud på marken. To gimmere og et vædderlam.

Så er det forår!

Intentioner for 2020

Manfredslund skal udvikles mere og videre i 2020. Vi glæder os til mere tid og mere selvforsyning i og fra køkkenhaven, hvor vi netop nu er igang med at klargøre vores højbede og den ene minimark vi har.

Samtidig gør vi status over frøssamlingen, som viser sig at være ret stor. Der skal således ikke suppleres med særligt mange indkøb i år, hvilket er dejligt. Vi leder dog stadig efter de helt rigtige tomatsorter, sig endelig til hvis du har nogle frø eller en sort du vil anbefale. Lidt ærter, salat, gulerødder og radiser kommer vi nok heller ikke udenom.

Fåreflokken er jo supplerer væsentligt henover efteråret, og det er en fornøjelse at se på vores lille brogede skare. Rigtig spændende bliver det til april, når læmmesæsonen starter. To af vores gimmere er meget små, så jeg/vi håber lidt at de ikke har været i brunst endnu, men nu må vi se.

Det betyder også at vi formentlig skal slagte en del lam til efteråret, så fryserplads skal vi nok have lidt mere af, og ellers håber vi at nogle af jer måske har lyst til at købe lidt af kødet.

Vi sendte et enkelt skind til garvning i efteråret og glæder os meget til at se det færdigt og gentage proceduren med en del flere skind til efteråret. Derudover er det spændende om vi i år får nok uld, til at vi kan sende det til spinding hos Hjelholt.

Vi håber derudover, at mange af jer vil finde vejen forbi os. Vi har koncerter og naturfamilievents planlagt allerede, men er der en begivenhed I kunne tænke jer at se eller opleve her hos os, må I endelig sige til.

Alt i alt, må årets intentioner forankres i disse ord:

At skabe

Nærvær

Fællesskab

Vi har mange flere planer og aktiviteter, men de fortjener vist separate indlæg.

Vi glæder os til at ses i 2020!

Forårets fåreklipning

I dag kom Mick Fåreklipper og klippede vores får. De ser altid lidt betuttede ud efterfølgende, og er næsten ikke til at kende, når vinterpelsen ryger.

Ulder fra vores vædder håber jeg at finde en der vil spinde for mig. De to hamme fra vores spælsau vil jeg til gengæld prøve at lave vegetarskind af, da de nærmest er naturligt filtede.

Nøgne får:

RIP Ella

Vores flaskelam Ella kæmpede bravt i 4 dage, men til sidst kunne hun ikke mere og vi (altså Jesper) var nødt til at aflive hende. Trist, men også rigtig meget en del af det med at have husdyr.

Ungerne har naturligvis taget det i stiv arm, for livet går videre og der er tre friske vædderlam på marken, og endnu et får der ikke har læmmet endnu.

Ellevilde Ella

Jeg havde ellers svoret, at vi aldrig skulle have flaskelam. At hvis et lam blev afvist af moderen, så var det nok naturens gang.

Altså indtil i morges, hvor vores absolut dummeste og mest sky får, en gimmer af racen Kerry Hill, blev den første til at få lam.

Vi vidste godt, at det var/er opover med alle vores tre får, så hver morgen har jeg lige kigget ned til dem. Og i morges var der pludselig to små lam. Naturligvis længst væk. Det ene så fint ud, var tydeligt slikket ren og fik lov til at die. Det andet brægede hjerteskærende (og højt), og lå et stykke væk fra moderfåret. Arbejdsdag blev herefter lynhurtigt konverteret til hjemme-arbejdsdag. Da klokken var omkring 11, var vi nede og kigge til flokken igen, og selvom det lille gimmerlam var på benene og brægede, så skubbede moderfåret det væk.

Så nu er der indkøbt sutteflaske og erstatning, og indrettet en lille boks i vores container. Da Jesper hentede Ella (som vi kalder hende) nede på marken, blev hun helt stille. Men nu har hun spist og fået varmen, og snakker med os.

Lam skal heldigvis kun have flaske i to måneders tid, og ikke nødvendigvis om natten. Til gengæld får man et rigtig tamt får ud af det, og dem kan vi godt lide her på gården. Ellas mor Minnie, vil vi nok sælge eller slagte, da hun, trods et helt år med håndfodring, stadig ikke er tam.

Ungerne synes at det er fantastisk med et lille kælelam!

Årets første (og eneste?) lam!

Så læmmede vores lille spælsau Cirkeline endelig. Et eneste lille bitte, ekstremt nuttet gimmerlam. Så fin!

F%WPKOcQR9uVeeKhsNx6hwKuHJhQGORLat2HEX7N6l3w

Hun er nu en uges tid gammel, og går så fint sammen med resten af vores lille flok, nipper lidt til græs, og er begyndt at lave små lammespjæt.

Vi ved endnu ikke, om der kommer flere lam. Vores nyindkøbte Kerry Hill gimmer har gået med vædder, så måske kommer der også lam fra hende, men i så fald først efter 1. maj.

uVb0dgVgS4uFPjXlUSrymA

En kone til Findus

Efter at vi slagtede i forrige uge blev vædderen Findus lidt ensom. Så sidste fredag flyttede Spælsau gimmeren Cirkeline ind. Humøret steg betragteligt hos Findus allerede ved første øjekast!

Så bliver det spændende til påske, hvor vi håber at der igen kommer små søde påskelam.

Slagtetid

Sidste weekend slagtede vi gæs. Rigtig fine var de, men næste år håber vi at få fat i nogle lidt tidligere på året, så de kan nå at blive lidt større. Og sikke mange fine dun der er på sådan nogle gæs.

I dag har vi så slagtet vores ene vædderlam, nogle ordentlige basser var de blevet. Kødet sælger vi, og skindet vil jeg enten få garvet eller garve.

Det andet vædderlam har vi efter lange overvejelser valgt at beholde. Han er simpelthen for smuk i pelsen/ulden til at blive slagtet. Noget betuttet er han dog nu, flyttet til vinterfolden, og noget alene nu. Findus, vores nye avlsvædder.