Vintersysler

Mens vi venter på foråret (det kan godt være at vinteren indtil nu er mild, men pludselig kan frosten komme!) er der faktisk masser af ting at tage sig til!

Der skal naturligvis planlægges! Køkkenhaven mener jeg. Hvad skal i hvilke bede: vi forsøger så vidt muligt at køre med sædskifte og helst mellem 3 bede. Lige nu er det ikke helt muligt, da vi ikke har nok bede til at holde rotationen, så det bliver som det bliver. Hvad fik vi ikke spist: 

Derudover fermenterer jeg lidt her og der. Især kombucha er jeg vild med. Men jeg har også kastet mig ud i fermentering af kål, da det jo er højsæson for den slags!

Af og til er vi heldige og vores jæger skyder et rådyr til os. De første mange år var de små og så ikke så sunde ud, men i år lader det til at den lokale bestand er kommet på fodre igen, så der nu er sunde og store dyr der nedlægges.

Dog kan sådan et dødt rådyr godt afføde en del spørgsmål fra en 3-årig! Hvad skal vi fx med øjnene? Og må man få er ben med i børnehave eller ind på sit værelse? Gode spørgsmål, og det døde dyr bliver da i den grad afmystificeret.

Så har vi ogsåafholdt vores første koncert arrangementer i Low-Fi regi. Rigtige hyggelige koncerter med intim stemning og hvor vi fik langet en del pizzaer og disken. Super fedt! Vi glæder os til flere arrangementer, så hold endelig øje med kalenderen!

Sidst, men ikke mindst, har vi gravet drivhuset igennem og jeg har gravet ud til fliser i midten, så vi er klar når temperaturerne stiger!

Chilierne er sat til forspiring og de fleste er også kommet op. De skal snart prikles om, så vi kan komme igang med næste forspiring, nemlig tomaterne – åh, hvor jeg glæder mig til en tomatmad!

Lam igen

Så læmmede vores får Snehvide også. To velskabte gimmere er kommet til verden engang i nat / tidlig morgen.

Snehvide med hendes nyfødte lam

Vi (læs:jeg) har været lidt nervøse for netop hendes læmning, da hun sidste år fik to store, men dødfødte lam. Muligvis fordi de lå forkert og hun var førstegangs læmmende. Men det gik jo heldigvis så fint i år.

Der dies

Nu venter vi bare på lidt mere forårsvejr, så vi kan se lammene springe rundt på marken. Vi har stadig fem moderfår, der ikke har læmmet, men indtil videre er det kun den ene der med sikkerhed er drægtig. Det er dog ikke opover med hende, så mon ikke det bliver påskelam.

Lam

Nu må det være forår. For tidligt i morges kom årets første lam til verden.

Det var vores ældste moderfår, Cirkeline, der stod for de førstefødte. En rekord både for Manfredslund og Cirkeline med hele tre dejlige lam.

Alle på benene inden vi nåede ud på marken. To gimmere og et vædderlam.

Så er det forår!

En lille forårsupdate

Mens vi venter på varmere vejr, så vi kan plante køkkenhaven til, sker der både lidt og ingenting..

Æbletræerne blomstrer på livet løs, og vi håber virkelig på en god æblehøst i år.

Hos hønsene er damerne blevet skruk, men de kan tilsyneladende ikke finde ud af det, i hvert fald har vi indtil videre fjernet tre små fine dunede og meget døde kyllinger fra de sure madammer. Så troen på kyllinger er lige nu meget lav!

Lidt er der selvfølgelig kommet i jorden i køkkenhaven. Her spinat i det ene bed, og løg og gulerødder under græsdække i det andet.

Forårets fåreklipning

I dag kom Mick Fåreklipper og klippede vores får. De ser altid lidt betuttede ud efterfølgende, og er næsten ikke til at kende, når vinterpelsen ryger.

Ulder fra vores vædder håber jeg at finde en der vil spinde for mig. De to hamme fra vores spælsau vil jeg til gengæld prøve at lave vegetarskind af, da de nærmest er naturligt filtede.

Nøgne får:

RIP Ella

Vores flaskelam Ella kæmpede bravt i 4 dage, men til sidst kunne hun ikke mere og vi (altså Jesper) var nødt til at aflive hende. Trist, men også rigtig meget en del af det med at have husdyr.

Ungerne har naturligvis taget det i stiv arm, for livet går videre og der er tre friske vædderlam på marken, og endnu et får der ikke har læmmet endnu.

Vores lille gåseflok

Det var jo egentlig ikke meningen, at vi skulle have gæs her på husmandsstedet. Så det vi i foråret indkøbte 10 gæslinger, var det udelukkende til opfedning og dernæst slagt. Imidlertid havde vi et særdeles travlt år på arbejdsfronten (altså, I ved, de der job, som vi forsøger at passe 37 timer om ugen), og derfor går der fortsat fire uslagtede gæs i vores lille gåsefold.

Med den ekstremt tørre sommer, har det jo ellers ikke været megafedt, at være gåseejer, da gæs jo bedst kan lide græs. Og græs, det var der ikke meget af i sommers, så vi har skullet fodre en del på dem.

Nåh.

Men nu er lyset vendt tilbage, gasen er blevet territorial og skidesur, og gåsedamerne er begyndt at lægge æg! Enorme æg! (I hvert fald sammenlignet med vores almindelige hønseæg)

Og så er der jo lige pludselig noget ved at være gåseejer igen. Så nu håber vi, at en af madammerne (vi har en gase, to gæs og en der er svær at blive klog på..) bliver skruk og lægger sig. Og så håber vi også lidt at græsset snart begynder at gro.

Forår!

Ja, både februar og marts er ekstremt lunefulde, men lige nu føles det virkelig som forår.

Rabarberen titter frem:

Der er vintergækker, erantis og krokus over det hele. Fuglene kvidrer. Hønsene lægger endelig æg igen. Børnene er ude på trampolinen eller roder rundt et sted i haven. Der er bål på daglig basis.

Og lige i dag er det ekstra meget forår, vores ene gæs har nemlig lagt sit første æg!

Det er enormt!

Derudover har jeg luget vores bønnebed, og vi har lusket rundt og udforsket ovre i den gamle have.

Mere af det!

Årets første (og eneste?) lam!

Så læmmede vores lille spælsau Cirkeline endelig. Et eneste lille bitte, ekstremt nuttet gimmerlam. Så fin!

F%WPKOcQR9uVeeKhsNx6hwKuHJhQGORLat2HEX7N6l3w

Hun er nu en uges tid gammel, og går så fint sammen med resten af vores lille flok, nipper lidt til græs, og er begyndt at lave små lammespjæt.

Vi ved endnu ikke, om der kommer flere lam. Vores nyindkøbte Kerry Hill gimmer har gået med vædder, så måske kommer der også lam fra hende, men i så fald først efter 1. maj.

uVb0dgVgS4uFPjXlUSrymA