Intentioner for 2020

Manfredslund skal udvikles mere og videre i 2020. Vi glæder os til mere tid og mere selvforsyning i og fra køkkenhaven, hvor vi netop nu er igang med at klargøre vores højbede og den ene minimark vi har.

Samtidig gør vi status over frøssamlingen, som viser sig at være ret stor. Der skal således ikke suppleres med særligt mange indkøb i år, hvilket er dejligt. Vi leder dog stadig efter de helt rigtige tomatsorter, sig endelig til hvis du har nogle frø eller en sort du vil anbefale. Lidt ærter, salat, gulerødder og radiser kommer vi nok heller ikke udenom.

Fåreflokken er jo supplerer væsentligt henover efteråret, og det er en fornøjelse at se på vores lille brogede skare. Rigtig spændende bliver det til april, når læmmesæsonen starter. To af vores gimmere er meget små, så jeg/vi håber lidt at de ikke har været i brunst endnu, men nu må vi se.

Det betyder også at vi formentlig skal slagte en del lam til efteråret, så fryserplads skal vi nok have lidt mere af, og ellers håber vi at nogle af jer måske har lyst til at købe lidt af kødet.

Vi sendte et enkelt skind til garvning i efteråret og glæder os meget til at se det færdigt og gentage proceduren med en del flere skind til efteråret. Derudover er det spændende om vi i år får nok uld, til at vi kan sende det til spinding hos Hjelholt.

Vi håber derudover, at mange af jer vil finde vejen forbi os. Vi har koncerter og naturfamilievents planlagt allerede, men er der en begivenhed I kunne tænke jer at se eller opleve her hos os, må I endelig sige til.

Alt i alt, må årets intentioner forankres i disse ord:

At skabe

Nærvær

Fællesskab

Vi har mange flere planer og aktiviteter, men de fortjener vist separate indlæg.

Vi glæder os til at ses i 2020!

Tårnfalkene

Der er gang i tårnfalkene for tiden, de skælder og smælder på alt der nærmer sig. De sidste to dage har en langsom fiskehejre forgæves forsøgt at tage flugten under konstant angreb af den lynhurtige tårnfalk.

Og med Jespers nye drone fik vi syn for, hvorfor de er så emsige for tiden – reden er fuld af teenagere:

Forårets fåreklipning

I dag kom Mick Fåreklipper og klippede vores får. De ser altid lidt betuttede ud efterfølgende, og er næsten ikke til at kende, når vinterpelsen ryger.

Ulder fra vores vædder håber jeg at finde en der vil spinde for mig. De to hamme fra vores spælsau vil jeg til gengæld prøve at lave vegetarskind af, da de nærmest er naturligt filtede.

Nøgne får:

RIP Ella

Vores flaskelam Ella kæmpede bravt i 4 dage, men til sidst kunne hun ikke mere og vi (altså Jesper) var nødt til at aflive hende. Trist, men også rigtig meget en del af det med at have husdyr.

Ungerne har naturligvis taget det i stiv arm, for livet går videre og der er tre friske vædderlam på marken, og endnu et får der ikke har læmmet endnu.

Ellevilde Ella

Jeg havde ellers svoret, at vi aldrig skulle have flaskelam. At hvis et lam blev afvist af moderen, så var det nok naturens gang.

Altså indtil i morges, hvor vores absolut dummeste og mest sky får, en gimmer af racen Kerry Hill, blev den første til at få lam.

Vi vidste godt, at det var/er opover med alle vores tre får, så hver morgen har jeg lige kigget ned til dem. Og i morges var der pludselig to små lam. Naturligvis længst væk. Det ene så fint ud, var tydeligt slikket ren og fik lov til at die. Det andet brægede hjerteskærende (og højt), og lå et stykke væk fra moderfåret. Arbejdsdag blev herefter lynhurtigt konverteret til hjemme-arbejdsdag. Da klokken var omkring 11, var vi nede og kigge til flokken igen, og selvom det lille gimmerlam var på benene og brægede, så skubbede moderfåret det væk.

Så nu er der indkøbt sutteflaske og erstatning, og indrettet en lille boks i vores container. Da Jesper hentede Ella (som vi kalder hende) nede på marken, blev hun helt stille. Men nu har hun spist og fået varmen, og snakker med os.

Lam skal heldigvis kun have flaske i to måneders tid, og ikke nødvendigvis om natten. Til gengæld får man et rigtig tamt får ud af det, og dem kan vi godt lide her på gården. Ellas mor Minnie, vil vi nok sælge eller slagte, da hun, trods et helt år med håndfodring, stadig ikke er tam.

Ungerne synes at det er fantastisk med et lille kælelam!

Vores lille gåseflok

Det var jo egentlig ikke meningen, at vi skulle have gæs her på husmandsstedet. Så det vi i foråret indkøbte 10 gæslinger, var det udelukkende til opfedning og dernæst slagt. Imidlertid havde vi et særdeles travlt år på arbejdsfronten (altså, I ved, de der job, som vi forsøger at passe 37 timer om ugen), og derfor går der fortsat fire uslagtede gæs i vores lille gåsefold.

Med den ekstremt tørre sommer, har det jo ellers ikke været megafedt, at være gåseejer, da gæs jo bedst kan lide græs. Og græs, det var der ikke meget af i sommers, så vi har skullet fodre en del på dem.

Nåh.

Men nu er lyset vendt tilbage, gasen er blevet territorial og skidesur, og gåsedamerne er begyndt at lægge æg! Enorme æg! (I hvert fald sammenlignet med vores almindelige hønseæg)

Og så er der jo lige pludselig noget ved at være gåseejer igen. Så nu håber vi, at en af madammerne (vi har en gase, to gæs og en der er svær at blive klog på..) bliver skruk og lægger sig. Og så håber vi også lidt at græsset snart begynder at gro.

Forår!

Ja, både februar og marts er ekstremt lunefulde, men lige nu føles det virkelig som forår.

Rabarberen titter frem:

Der er vintergækker, erantis og krokus over det hele. Fuglene kvidrer. Hønsene lægger endelig æg igen. Børnene er ude på trampolinen eller roder rundt et sted i haven. Der er bål på daglig basis.

Og lige i dag er det ekstra meget forår, vores ene gæs har nemlig lagt sit første æg!

Det er enormt!

Derudover har jeg luget vores bønnebed, og vi har lusket rundt og udforsket ovre i den gamle have.

Mere af det!