På Manfredslund bor der flere forskellige husdyr, alle med det formål at give noget til os mennesker, men på en måde hvor vi ved at dyrene har det godt og trives.
Vi har haft får helt fra begyndelsen her på Manfredslund. I starten var det primært med henblik på lammekød, men som årene er fået har formålet med fåreflokken også ændret sig. I dag er vores fårehold primært uldhår med henblik på at lave garn. Det kan du læse mere om hos UldSjæl.
Vores fåreflokke består af følgende:
De store får:
Lakrids: Ældre sort spælsau. Vil gerne kløes bag ørerne.
Badut: Grå spælsau fra 2019. Legesyg og meget hoppende, kan godt finde på at smage på jakker, bukser og fingre!
Batman: Mørk spælsau fra 2019. Mørkebrun. Vores mest tilbagetrukne får.
To merino/finuld gimmere, der endnu ikke har fået navn. Begge fra 2020
De små får
Futte: Hvid ouessant vædder fra 2019. Meget sky.
Gamle: Mørkebrun ouessant 2014. En bestemt dame.
Skye: Hvid oussant fra 2020. Har en meget gennemtrængende stemme.
Gimmer: Hvidbrun ouessant fra 2021.
Tornado: Lysebrunt vædderlam fra 2021.
Vores får må gerne klappes og har man en gulerod i lommen må de også få denne. Man må ikke gå ind i folden til dem uden os, da en vædder jo trods alt er en vædder og kan stange, hvis han føler det er nødvendigt.