Syrensaft

Der dufter så dejligt ude i læhegnene for tiden. De smukke hvide og lilla syrener blomstrer nemlig netop nu.

Om en månedstid følger hylden trop, men allerede nu kan man lave læskende saft af de smukke syrenblomster.


Syrenblomstsaftevand

40 blomsterklaser

3 citroner i skiver

1,5-2 kg sukker

3 breve citronsyre

2,5-3 L kogende vand


Fremgangsmåden er som ved hyldeblomstsaft. Alle ingredienser hældes i en skål og trækker i 3 dage, inden de sies og hældes på flaske. Kan konserveres med atamon. Fortyndes efter smag og behag.

Mod lysere tider

img_4643

Det kan synes koldt og mørkt her i januar. Men dagene tiltager støt og sikkert i længde – det lysner forude. Derfor er det også nu, hvor man kan planlægge forårets gøremål, herunder køkkenhaven, da det jo er begrænset hvor meget man kan lave udendørs nu (udover at fodre på sine voldsomt sultne dyr).

Vi er så småt startet op med et par potter med chili frø her indendørs, da chili helst skal forspires i januar/februar her på vores breddegrader, for at kunne nå at vokse sig store nok i løbet af sæsonen.

Derudover har vi fået gravet lidt ud til køkkenhave, og lagt muld ud, så vi rent faktisk kan komme bare en lille smule igang, når jorden igen bliver varm. Vi ynder at netshoppe frø hos Camilla Plum, hun har et virkelig bredt udvalg og gør sig desuden i økologiske frø. I år skal vi have ærter, bønner, gulerødder, squash og græskar som minimum. Desuden køber vi nogle læggekartofler, når tiden nærmer sig. På sigt skal vi naturligvis lave vores frø selv, men efter flytning og det stadigt igangværende byggeri, starter vi ud på bar bund.

Hvad har I af planer for køkkenhaven i 2017?

Januarmorgener

Januar er kold og grå, så visse morgener skal altså forsødes, også selvom det bare er tirsdag. I dag C vitaminer og arme riddere.

fullsizeoutput_26f6

Arme riddere:

Daggammelt brød

3 æg fra hønsene

Lidt smør, sukker og kanel

Fremgangsmåde: varm smørret op på en pande, pisk ægget og vend brødskiverne i ægget. Steg brødet på panden og drys med sukker og kanel. Nydes varme