Børn og dyr

Forleden dag slagtede vi to af vores andrikker (Mortens Aften, sådan kan det gå). Som det mest naturlige kom både Johan og Topper ud for at se og hjælpe til. Johan plukkede endda det mest af brystet på den ene. Om aftenen fik vi hjemmeavlede andebryster.

D164D3F2-A994-4E5D-BC01-E8E48894525B

Som forældre er det meget dejligt at se det afslappede forhold vores børn har til vores dyr, og til at vi slagter dem for at spise dem. Ingen tvivl her om, hvor maden kommer fra, og den skal behandles ordentligt mens den er i live. Det synes jeg bør være en del af alle børns lærdom.

Får, får, får!

Så er der sket lidt i fåreflokken.

cropped-7024a1ab-f566-45bd-a581-1fdea06ddf57_1_201_a.jpeg

Grundet lidt forskellige vanskeligheder, så fik vi først nu tilføjet to spæl-sau gimmere fra Skelleris til vores flok. De er lidt små i det, så vi håber ikke at vores vædder hopper på dem i år, men nu må vi se. De blev straks døbt Batman og Pandora (Ja, ungerne bestemmer navnene på alle vores dyr, af og til med sjove udfald).

524B6CD2-17C6-4858-A705-9F51934BEABF

Dernæst ankom endnu to gimmere, denne gang fra et lille fårelaug i Jystrup, hvor de har Ertebølle får. Ertebølle fårene er en gammel race fra Vesthimmerland, hvor den har eksisteret de sidste 100 år. Racen var ved at uddø, men en ihærdig avler har bragt bestanden tilbage og der er nu et par besætninger både i Jylland og på Sjælland. Vi kan ikke indgå i avlssamarbejdet (grundet vores vædder), men på sigt kan det blive en mulighed alligevel.

D11EBD10-B12F-41EA-B6E2-ED5CBAEA1D2C

I morgen slagter vi vores ene tilbagevarende lam fra denne sæson, da det er et vædderlam. Vores flok vil herefter bestå af 8 dyr, hvilket er en passende størrelse for os.

FDE56C0A-2B40-4287-AC61-F623F7094962

Fåreklip, efterårsudgaven

I dag var Mick Fåreklipper forbi og klippe vores får. Da vi ikke har nogen staldforhold vi kan lukke dem ind i om vinteren, er vi kommet frem til den beslutning af fårene klippes to gange årligt, for at vi kan få bedst nytte af ulden. Får vores spælsau får lov til at gå et helt år mellem klipningerne, bliver deres uld simpelthen så filtret at det næsten er umuligt at rede ud (men dog kunne udnyttes til fx vegetar skind). Da jeg meget gerne vil samle sammen så jeg kan få ulden spundet (hos Hjelholdt på fyn, hvor man skal komme med minimum 15 kg), kræver det således at vi klipper to gange.

rISdqRBaRxizXIzQXK6tTQ

Det er altid festligt med Mick, og han er flink, håndterer dyrerne ordentligt og er altid god for en fiske/rejsesludder med Jesper. Han syntes dog, at vores vædder var et monster, omend et lidt sødt og dovent et af slagsens (Findus stanger ikke, og ligger nærmest troligt bare og venter til han er klippet færdig). Og så syntes han at spælsau ulden var ret lækker.

m2g9s0HGRW+JW3j7ISVi9Q

Desværre bliver der ikke 15 kg uld ud af vores fire får, så garnspinderiet må vente lidt endnu. Vi påtænker dog at udvide flokken med 3 yderligere moderfår her i løbet af efteråret, og så stige mængden af uld selvfølgelig også.

IMG_3921

Tårnfalkene

Der er gang i tårnfalkene for tiden, de skælder og smælder på alt der nærmer sig. De sidste to dage har en langsom fiskehejre forgæves forsøgt at tage flugten under konstant angreb af den lynhurtige tårnfalk.

Og med Jespers nye drone fik vi syn for, hvorfor de er så emsige for tiden – reden er fuld af teenagere:

Forårets fåreklipning

I dag kom Mick Fåreklipper og klippede vores får. De ser altid lidt betuttede ud efterfølgende, og er næsten ikke til at kende, når vinterpelsen ryger.

Ulder fra vores vædder håber jeg at finde en der vil spinde for mig. De to hamme fra vores spælsau vil jeg til gengæld prøve at lave vegetarskind af, da de nærmest er naturligt filtede.

Nøgne får:

RIP Ella

Vores flaskelam Ella kæmpede bravt i 4 dage, men til sidst kunne hun ikke mere og vi (altså Jesper) var nødt til at aflive hende. Trist, men også rigtig meget en del af det med at have husdyr.

Ungerne har naturligvis taget det i stiv arm, for livet går videre og der er tre friske vædderlam på marken, og endnu et får der ikke har læmmet endnu.

Ellevilde Ella

Jeg havde ellers svoret, at vi aldrig skulle have flaskelam. At hvis et lam blev afvist af moderen, så var det nok naturens gang.

Altså indtil i morges, hvor vores absolut dummeste og mest sky får, en gimmer af racen Kerry Hill, blev den første til at få lam.

Vi vidste godt, at det var/er opover med alle vores tre får, så hver morgen har jeg lige kigget ned til dem. Og i morges var der pludselig to små lam. Naturligvis længst væk. Det ene så fint ud, var tydeligt slikket ren og fik lov til at die. Det andet brægede hjerteskærende (og højt), og lå et stykke væk fra moderfåret. Arbejdsdag blev herefter lynhurtigt konverteret til hjemme-arbejdsdag. Da klokken var omkring 11, var vi nede og kigge til flokken igen, og selvom det lille gimmerlam var på benene og brægede, så skubbede moderfåret det væk.

Så nu er der indkøbt sutteflaske og erstatning, og indrettet en lille boks i vores container. Da Jesper hentede Ella (som vi kalder hende) nede på marken, blev hun helt stille. Men nu har hun spist og fået varmen, og snakker med os.

Lam skal heldigvis kun have flaske i to måneders tid, og ikke nødvendigvis om natten. Til gengæld får man et rigtig tamt får ud af det, og dem kan vi godt lide her på gården. Ellas mor Minnie, vil vi nok sælge eller slagte, da hun, trods et helt år med håndfodring, stadig ikke er tam.

Ungerne synes at det er fantastisk med et lille kælelam!