Hyben

For nyligt var min mor så sød at plukke en masse hyben til mig.

Som de fleste nok ved, er hyben bærrene fra vilde roser, hvoraf der i Danmark findes flere forskellige arter, der kan bruges til videre forarbejdning. Hyben er rige på vitaminer, fibre og næringsstoffer. Særligt C-vitamin findes i høj koncentration i hyben. Dog skal man være opmærksom på, at mange af de gode næringsstoffer og vitaminer vil forsvinde ved kogning. For at undgå dette, kan man i stedet tørre sine hyben, og derved bevare vitaminerne. Hybenpulver siges desuden at være godt mod slidgigt, omend der stadig mangler videnskabelig evidens på området.

Faktisk var det sådan at man under 2.verdenskrig høstede massive mængder hyben, da importen at appelsiner ikke var stabil. En kom hyben indeholder samme mængde C-vitamin som 35-40 appelsiner, så det var da en god erstatning.

SmF+BAmhQTa2yT%2uOlVDA

Sæsonen for hyben er lang, og jo koldere vejr jo højere indhold af C-vitamin. Man plejer, at kunne høste hyben fra slut august til oktober, og frosten ødelægger ikke bærrene, som den ellers gør med så mange andre bær.

Hybenrosen har inden for de seneste år fået et lidt dårligt ry i Danmark, hvilket især skyldes den invasive rynkerose, der er importeret fra Asien, og har vist sig at være i stand til at udrydde danske arter også. Hunderosen, derimod, er hjemmehørende i Danmark, og altså ikke invasiv.

3365D927-89DA-46C8-81B3-9EAA265DBD6F

Nu har vi to glas hybenpulver på lager, som skal bruges i smoothies vinteren over, så må vi se hvor sunde vi bliver.

Tørretid: et par dage i dehydratoren, derefter i krydderikværnen, og så i glas mørkt og køligt. Hvis der er interesse for det, vil det være muligt at købe små portioner hos os fremadrettet.

Kilder: Samvirke.dk, http://www.alt-om-hyben.dk

Tårnfalkene

Der er gang i tårnfalkene for tiden, de skælder og smælder på alt der nærmer sig. De sidste to dage har en langsom fiskehejre forgæves forsøgt at tage flugten under konstant angreb af den lynhurtige tårnfalk.

Og med Jespers nye drone fik vi syn for, hvorfor de er så emsige for tiden – reden er fuld af teenagere:

En lille forårsupdate

Mens vi venter på varmere vejr, så vi kan plante køkkenhaven til, sker der både lidt og ingenting..

Æbletræerne blomstrer på livet løs, og vi håber virkelig på en god æblehøst i år.

Hos hønsene er damerne blevet skruk, men de kan tilsyneladende ikke finde ud af det, i hvert fald har vi indtil videre fjernet tre små fine dunede og meget døde kyllinger fra de sure madammer. Så troen på kyllinger er lige nu meget lav!

Lidt er der selvfølgelig kommet i jorden i køkkenhaven. Her spinat i det ene bed, og løg og gulerødder under græsdække i det andet.

RIP Ella

Vores flaskelam Ella kæmpede bravt i 4 dage, men til sidst kunne hun ikke mere og vi (altså Jesper) var nødt til at aflive hende. Trist, men også rigtig meget en del af det med at have husdyr.

Ungerne har naturligvis taget det i stiv arm, for livet går videre og der er tre friske vædderlam på marken, og endnu et får der ikke har læmmet endnu.

Ellevilde Ella

Jeg havde ellers svoret, at vi aldrig skulle have flaskelam. At hvis et lam blev afvist af moderen, så var det nok naturens gang.

Altså indtil i morges, hvor vores absolut dummeste og mest sky får, en gimmer af racen Kerry Hill, blev den første til at få lam.

Vi vidste godt, at det var/er opover med alle vores tre får, så hver morgen har jeg lige kigget ned til dem. Og i morges var der pludselig to små lam. Naturligvis længst væk. Det ene så fint ud, var tydeligt slikket ren og fik lov til at die. Det andet brægede hjerteskærende (og højt), og lå et stykke væk fra moderfåret. Arbejdsdag blev herefter lynhurtigt konverteret til hjemme-arbejdsdag. Da klokken var omkring 11, var vi nede og kigge til flokken igen, og selvom det lille gimmerlam var på benene og brægede, så skubbede moderfåret det væk.

Så nu er der indkøbt sutteflaske og erstatning, og indrettet en lille boks i vores container. Da Jesper hentede Ella (som vi kalder hende) nede på marken, blev hun helt stille. Men nu har hun spist og fået varmen, og snakker med os.

Lam skal heldigvis kun have flaske i to måneders tid, og ikke nødvendigvis om natten. Til gengæld får man et rigtig tamt får ud af det, og dem kan vi godt lide her på gården. Ellas mor Minnie, vil vi nok sælge eller slagte, da hun, trods et helt år med håndfodring, stadig ikke er tam.

Ungerne synes at det er fantastisk med et lille kælelam!

Fridage!

Oh, hvad man ikke kan nå på et par fridage.

Det blev både til bagels, foccacia og en omgang hindbærkombucha.

Derudover har jeg første gang kastet mig ud i at lave sæbe selv. Meget fantastisk. Denne er med citrongræs essentiel olie og havtorn på toppen. Det bliver ikke sidste gang!

I går aftes var jeg i øvrigt til et inspirerende og tankevækkende foredrag med Maj My på Sorø station. Vi bliver aldrig hjemmeskolere, og sikkert heller ikke hjemmepassere, men derfor er det jo alligevel godt med jævne mellemrum at blive udfordret lidt. Kan anbefales

Vores lille gåseflok

Det var jo egentlig ikke meningen, at vi skulle have gæs her på husmandsstedet. Så det vi i foråret indkøbte 10 gæslinger, var det udelukkende til opfedning og dernæst slagt. Imidlertid havde vi et særdeles travlt år på arbejdsfronten (altså, I ved, de der job, som vi forsøger at passe 37 timer om ugen), og derfor går der fortsat fire uslagtede gæs i vores lille gåsefold.

Med den ekstremt tørre sommer, har det jo ellers ikke været megafedt, at være gåseejer, da gæs jo bedst kan lide græs. Og græs, det var der ikke meget af i sommers, så vi har skullet fodre en del på dem.

Nåh.

Men nu er lyset vendt tilbage, gasen er blevet territorial og skidesur, og gåsedamerne er begyndt at lægge æg! Enorme æg! (I hvert fald sammenlignet med vores almindelige hønseæg)

Og så er der jo lige pludselig noget ved at være gåseejer igen. Så nu håber vi, at en af madammerne (vi har en gase, to gæs og en der er svær at blive klog på..) bliver skruk og lægger sig. Og så håber vi også lidt at græsset snart begynder at gro.