Der sker mange ting på Manfredslund for tiden og derfor er det også på sin plads at bloggen kommer op og køre regelmæssigt, så vi kan få formidlet noget af det vi laver.
De sidste par uger har især stået i fårenes tegn. Vi har desværre mistet to af vores gode spælsaumoderfår. Det ene, Snehvide, da hendes lam døde i maven på hende og det andet, Cirkeline, formentlig på grund af orm. Vi vidste at Snehvide var drægtig, da vi ikke lukker vores vædder fra, men pludselig begyndte hun at se ekstremt stor ud, og pustede en del når vi kom med maden. Et par dage senere lå hun pludselig med veer, men da der ikke skete noget, måtte vi havde dyrlægen ud, som kunne konstatere, at der formentlig kun var døde lam i hende og det mest humane var en aflivning. Det var en trist dag. Derefter gik det fint med de øvrige får, der gik på vintermarken, og alle fik lam indenfor 14 dage op til påske. Cirkeline, et af vores ældste og tammeste får, begyndte en måned efter læmning, en dag at stå og hænge. Vi fik hende skubbet op i fangefolden, og havde igen dyrlægen ude, der ikke lige kunne regne ud hvad der var galt med hende. Hun fik diverse medicin, for blandt andet orm og coccidier, antibiotika og mineraler. Senere samme eftermiddag var hun død! Vi fik taget afføringsprøver fra alle, og det viste sig at de voksne dyr havde høje ormetal, hvilket kan slå et godt dyr ihjel på meget kort tid. Der var store problemer med orm sidste år, da orm trives i varmt og fugtigt vejr, og at der er orm allerede på dette tidlige tidspunkt tegner ikke lovende for sommeren. Nu er hele flokken behandlet og sat ud på sommerfolden. Derudover kører vi i år strengt foldskifte med 6 uger på hver fold, for at minimere ormetrykket. Desværre har vi lige nu kun to lettilgængelige folde, så det må vi leve med.
Desuden, sidste trise nyhed, var vores store flotte vædder Findus, desværre gået hen og blevet meget gnaven og sur, hvilket vi har oplevet ske med flere væddere, jo ældre de bliver. Der var ikke rigtigt nogle (mennesker), der havde lyst til at gå ind til ham, og han var også begyndt at være ret hård ved damerne. Vi valgte derfor at få ham aflivet. Det betyder også at vi nu leder efter en ny vædder til vores flok.
Heldigvis har der også været masser af gode nyheder i fåreflokken. De resterende af vores gamle flok trives. De har i alt fået seks lam, hvoraf det ene vædderlam var Cirkelines, og altså kun omkring en måned gammel da han blev moderløs. Til gengæld var han jo blevet enebarn og derfor en stor gut. Sutteflaske vil han ikke tage, så han trives på græs, hø og tilskudsfoder som de voksne får. Det er utroligt, så hurtigt de kan klare sig selv, sådan nogle lam. Vi fik i alt tre vædderlam og tre gimmere, og går med tanker om at beholde to af gimmerne for at udvide flokken, nu da vi ikke har deres far længere. De resterende bliver slagtet til september.
Desuden har vi været på fåreindkøb. Vi har længe ønsket at gå over til uldfår, altså fåreracer, der er fremavlet for at lave uld og ikke kød, primært. Derfor har vi indkøbt en lille Ouessant vædder samt to moderfår med hver deres lam. Ouessant fåret er et af verdens mindste fåreracer, og kendt for sin uld. Desuden er de simpelthen søde netop på grund af deres lille størrelse. Og lammene er så kære! Og så små! De to lam er en gimmer og en vædder, og vi vil få vædderen kastreret, så vi kan beholde ham også.
De sidste nyanskaffelser er to merino/finuld gimmere, hvoraf den ene lige startede med at springe over hegnet. De er noget mere langbenede og skræmte end vores andre får. Nu skal de lige have lov til at falde til ro i flokken og så håber vi at de bliver glade for at bo her, og vænner sig til os mennesker også.
Alle de nye får er indkøbt med henblik på at lave uld til garn, hvilket vi gør ovre i vores lille garnbiks, UldSjæl. Her venter vi stadig på at vores første sending garn kommer hjem fra Hjelholt, hvor vi var ovre og aflevere ulden i november måned.
Manfredslund 