Noget om dyrehold, dyrevelfærd og dyreetik

Junior, vores vædder, er død. Vores fire får går på en stor fold, hvor de ikke kan holde græsset nede, de søger skyggen i midten af folden, hvor de ikke sådan lige kan ses. I forrige uge var vi en uge i sommerhus, men eftersom dyrene har adgang til vand og rigeligt græs, havde vi kun en til at kigge efter høns og gæs. Da vi kom hjem, bemærkede jeg efter nogle dage, at jeg ikke så fårene, når jeg gik med barnevognen. De plejer at bevæge sig rundt på folden i løbet af dagen, så før eller siden plejer jeg at se dem. Men da jeg ikke havde set dem i et par dage, gik Jesper ind til dem, og fandt Junior død. Resten af flokken var der også, og i god behold. Umiddelbart kunne dødsårsagen være en byld, selvom det er svært at sige. Uanset, så burde vi have kigget lidt hyppigere til fårene, som vi gør med vores andre dyr. På den måde kunne vi måske have forhindret/lindret Juniors død.

Ovenpå Juniors død, et byggeri der først nu nærmer sig sin afslutning, og tre børn, hvoraf den ene endnu ikke har rundet sit første år, har vi besluttet at holde en pause med fårehold. Moderfåret Lucky og hendes to store vædderlam bliver derfor slagtet indenfor den næste måneds tid. Vi skal først have får igen, når tiden og overskuddet er der til at tage ordentlig vare på dem.
I samme ombæring har vi desuden besluttet at slagte alle 5 gæs til november (3 er reserverede, så skriv endelig, hvis I er interesserede), og hønsene er alle flyttet over i æbleplantagen (fraset en flot Ayam Cemani hane, der gives bort til et godt hjem).

Hvilke dyr har I?

Køkkenhaven eller mangel på samme!

Men altså, det skal jo handle om køkkenhave alligevel, for nedenfor ser du et billede af vores køkkenhave. Jojo, den er derinde bag afblomstrede raps og meterhøje bynke. Og jeg får ret tit lyst til at plane det hele ud, og komme igang med de højbede som vi allerhelst vil have. Grunden til at køkkenhaven er indkapslet i meterhøjt ukrudt er simpel nok. Han hedder Topper og blev født på årets sidste fredag, og han er en dejlig baby, der stjæler mit hjerte og min tid. Så altså, sået blev der (men ret sent), og luget blev der (men ikke ret meget), og lige pludselig var radiserne store og spist af (dræber)snegle, så nu bliver de til kraut i et glas på køkkenbordet, og så tog vi en uge på ferie.


Men hvis man går lidt tættere på, så gror der faktisk ting. Ikke mange, og der er stadig meget ukrudt, men det er der.

Kartofler 


Ærter


Græskar


Bønner

Og lidt tallerkensmækkere


Og lidt har vel også ret?

Mere end bare bondeliv?

Jeg har gjort mig lidt overvejelser omkring siden her. Måske skal der være mere end skrivelser om “bare” køkkenhave, får og surdej. Måske skal der også være noget om livet og tankerne og drømmene. Omdrejningspunktet er selvfølgelig, og vil fortsat være, Manfredslund, men nu med både afsæt i stedet og de mennesker der bor her. For vi vil gerne mere end bare have nok i os selv. Og vi vil gerne være en familie bag teksten, og ikke bare en anonym forfatter.

Vi kan starte med at tale om drømme. Vi drømme om et lille husmandssted med højt til loftet, åbne arme og varme hjerter. Et sted hvor vores børn føler sig hjemme, trygge, i sikker havn. Et sted hvor der er plads til andre, dem der gerne vil lære, dem der gerne tænke tanker, dem der gerne vil møde mennesker og dyr. Vi drømmer om en enorm køkkenhave, så vi kan forsyne os selv, om glade og tilfredse dyr, der kan forsyne os. 

Helt konkret drømmer jeg om et dome, som dem her, hvor man lege, lære, lytte. Den skulle stå nede på vores eng, med udsigt til skov og sø, dyr og natur.

Hvad drømmer I om?