Sankt Hans nærmer sig og selvom foråret var koldt blomstrer hylden lige på rette tidspunkt, og vi har fået sat de første par skåle over til hyldeblomstsaft. Vores hyld er nogle vi selv har plantet. De er af den storblomstrende slags og de trives! Husk at sige tak til hyldemor og også at efterlade lidt, så der kan komme hyldebær til efteråret.
Hyld så langt øjet rækker!Smukke duftende hyldeblomster
Ellers så går det fremad i køkkenhaven. Det meste har fået godt fat, også ukrudtet og træspinat vi havde sidste år, som vi nu har over det hele!
Løg og gulerødder, omgivet af ukrudt
Vores kål står i tre rækker under dug, der er lagt ud over elektrikerrør, som bare er stukket ned i jorden. Jorden er forgødet med møg fra fårene. Nu hvor alle planter har fået godt fat, har jeg luget første gang og derefter lagt hvad jeg kunne finde i hønsehuset ud mellem planterne. Det skulle gerne give både gødning og jorddække.Kål er næringskrævende planter og kan derfor godt tåle det lidt kradse hønsemøg.
Et glimt ind i kåltunnellen
Også græskarrenes bed har fået et lag møg inden Jesper har dækket med fiberdug og sat planterne ud. De ser altid lidt sølle ud i starten, men alle har fået fat og mange har allerede sat blomster.
Imens Jesper arbejder videre på fårehytten har fårene skiftet fold. For at begrænse parasitter skifter vi fold ca hver 6 uge. Så kan de også nogenlunde holde græsset ned. Vores to nye merinoblandinger er stadig noget nervøse, men bliver dog i flokken. Ouessanterne går også lidt for sig selv, undtagen vædderen Futte, der gerne er med hos alle damerne. Tornado har det i øvrigt godt efter sit indgreb, og lader ikke til at lade sig gå på af den slags smådetaljer.
Får i højt græs og høj sol
Vi har også fået lagt de sidste kartofler (og har nogle tilovers, hvis du sidder og mangler). De første toppe er hyppet første gang, og stykket ser rigtig fint ud. Vi arbejder en del med jordforbedring, da vores jord mest er tung lerjord. Så selv det at hyppe kartofler kan være en hård omgang.
Græsset er virkelig begyndt at gro, sammen med ukrudtet og heldigvis også alle de ting, vi gerne vil have til at gro.
SyrenerSyrensaft
Vi har lavet syrensaft. Fremgangsmåden er den samme som ved hyldeblomstsaft, og vælger du de villaer syrener bliver saften også en smuk lilla/lyserød farve.
Vi laver altid saft i plastikflasker, som derefter kan fryses uden nogen for form konserveringsmiddel. Så er det bare at hive flydende sommer op af fryseren en kold vinterdag.
Hønemor med den første kylling
Årets første kyllinger er endelig dukket op. Fine små dunbolde drøner rundt med hønemor. Og endelig er hønsene blevet lukket ud i det fri igen! Tiltrængt. Hønsegården er ren støv, så nu får græsset forhåbentlig lige en chance for at komme sig.
Heksegryden
I forbindelse med UldSjæl (reklame for egen biks) er der også kommet gang i heksegryden igen. I første omgang skal der bejdses en hel masse garn. Derefter skal vi ud og sanke planter til plantefarvning.
Vi spiser stadig masser af spinat og pak choi fra drivhuset. Bladbederne er også ved at være godt med. I selve køkkenhaven går det stadig lidt langsomt på grund af det kolde vejr. Til gengæld er der jo rabarber i rå mængder.
Vi har nu fået lavet to kaninfolde færdige, en til Molly og en hvor der lige nu går både vores avlshan Peter og vores unge avlshun Sne. Molly graver desværre, så nu må vi se om der skal net i hele bunden. Lige nu har vi kun net i jorden langs kanterne.
Peter og Sne
Vi har også haft besøg af dyrlægen, som har kastreret vores lille Ouessant vædderlam. Da vi gerne vil have vores ouessanter som en attraktion ved besøg hos os, så ville vi rigtig gerne beholder vædderlammet Tornado, men da vi også har hans mor, blev løsningen altså at kastrere ham, så vi ikke kommer ud i indavl. Desuden har vi jo vores avlsvædder Futte.
Tornado
Endelig var der også tid til at nyde den flotte skumring.
Jesper har fået færdiggjort bedet ud mod vejen. Her er stikkelsbær og kirsebærtræer og ikke mindst, lægerabarber.
BedetLægerabarber
Derudover havde vi en gravemaskine på besøg her torsdag og fredag, så vi kunne få flyttet lidt jord forskellige steder. Nu maskinen var i gang, fik vi taget det værste ukrudt fra kartoffelmarken og kunne derfor få lagt kartoflerne.
KartoffelmarkHar her benyttet mit snorlige øjemål til at lægge kartoflerne ud på rækker
Gravemaskinen var her blandt andet for at rydde op i nogle jordbunker der lå oppe ved vores skur. Men også for at grave en gammel sø fri nede ved vores eng. Det er ufatteligt hvad man kan opdage ved at kigge på gamle luftfotos. Da han gravede, nåede han det ene sted ned til tørven under muld- og lerjorden! Ret vildt. Vi fandt desværre hverken grauballemand eller flintespidser.
Jord gravet af ved skuretFørste halvdel af søen gravet friJesper strør en vild blomsterblanding ud over den nyopgravede jord
Og så begynder køkkenhaven så småt at røre på sig. “The hungre gap” er med sikkerhed slut nu (og der er æg i overflod)
Løg titter opÆg fra hønsene og spinat og radiser fra drivhuset
Det regner og regner, men det spirer også. Køkkenhaven er næsten plantet til. Vi mangler dog stadig kartoflerne, hvilket jo er ved at være ret sent. Vi har læggekartofler klar, men stykket hvor vi skal have dem er virkelig plaget af ukrudt, og vi står lidt og overvejer hvordan vi bedst kommer omkring det. Mon ikke vi snart finder en løsning. Derudover mangler vi bønnerne, som jo skal sås efter kirsebærtræernes blomstring i følge min morfar. Og nu blomstrer kirsebærtræerne, så bønnerne skal også til at i jorden. Desuden har jeg lige sået endnu et hold ærter.
Højbedenekøkkenhaven
I drivhuset går det også godt. Vi har sat både tomater og chiliplanter ud, da jordtemperaturen ligger på de 15 grader, og fordi de virkelig trængte til at komme ud. Måske lidt af et sats, men de har klaret den indtil videre, og så satser vi på at det er slut med nattefrost for nu (selvom “last frost date” i Danmark vist er grundlovsdag).
små tomatplanter mellem spinat og radiser i drivhuset
Derudover har vi haft fåreklipperen på besøg, hvilket altid efterlader de nyklippede får med et helt anderledes udtryk. Mick fåreklipper er altid hyggelig at have på besøg og god at spare med. Han syntes fx at det var en rigtig god ide med de nye merinoer.
vores eget lam fra februar og en nyklippet ouessant dame. Så kan man virkelig se hvor lille hun er
Desuden har der også været til til første optænding i pizzaovnen, smøres og at fange vårfluelarver i søen.
Lidt om kaniner. Vi er blevet rigtig glade for at holde kaniner. Sidste forår købte vi Molly, en tysk kæmpescheke, der på det tidspunkt var drægtig. Hun fik 7 unger i første kuld og vi har nu hendes andet kuld med 8 styk gående. Vi synes kødet smager rigtig dejligt, og har faktisk også fået skindene garvet efterfølgende.
Små nuttede kaninunger
Nu har vi så udvidet med en han, Peter, som er en New Zealand Red, samt en avlshun mere, Sne, som er en Californien. De er stadig unge, men måske kan Sne nå et enkelt kuld i år.
PeterSne
I køkkenhaven er der også så småt ved at dukke lidt grønt frem. Hvidløgene satte jeg mellem jordbærrene i efteråret og de står superflot nu. Desuden er der ved at dukke lidt grønt op både ude i det ene højbed, men også inde i drivhuset, hvor vi også er ved at forspire diverse kål.
Hvidløg
Tidlig dyrkning i drivhuset var noget vi først prøvede sidste år, og i år har vi heller ikke udnyttet potentialet helt, men blot sået et lille stykke til. Men fremadrettet er det noget i gerne vil blive bedre til både i det tidlige forår og sene efterår.
Grønt på vej: salat, radiser, bladbeder, spinat og pak choiSpirende kål
Udover oprokering i fåreflokken har der også været lidt rav i hønsegården.
Elsker vores spraglede æg
Vi mister altid et par høns i løbet af vinteren, oftest af ukendte årsager. Bortset fra den ene høne, der under hård frost valgte at sove udenfor hønsehuset og aldrig vågnende igen. Derfor plejer jeg altid at kigge efter muligheder for at supplere flokken, når foråret nærmer sig. Da Feldskov Have derfor for lidt tid siden annoncerede, at deres Isa Brown læggehøner skulle pensioneres, slog vi til. Så en onsdag eftermiddag hentede vi 27 høner hos dem. De ti har vi sat ud til vores egne, og de resterende blev til suppehøner. Dette med god hjælp fra mormor og morfar, der hjalp til, for det tager alligevel lidt tid at plukke og ordne 17 høner. Det var til stor fascination for ungerne (og de voksne) i øvrigt, da vi i hønerne fandt fine forstadier til æg. Vores yngste valgte endda at tage en pose med i børnehaven og vise(!).
Høns klar til plukkegryden
Nu er flokken derfor kommet pænt op i størrelse igen. Så venter vi bare på at vi igen må lukke dem ud på æbleplantagen. Lige nu går de i deres af fødevarestyrelsen bestemt 40 kvm indhegning. Dette skyldes at der er fugleinfluenza i Danmark. Fugleinfluenza smitter via vilde fugle og teorien er vel, at der er mindre risiko for at mine høns bliver smittede, hvis de går på et mindre område. Hønsene er dog absolut ikke vilde med det, og vi andre heller ikke. Men regler skal jo efterleves, for at vi kan holde fugleinfluenzaen ude af de industrielle besætninger, der laver lørdagskyllinger til 29 kr. Og så ved I vidst også hvad jeg mener om den sag.
Der sker mange ting på Manfredslund for tiden og derfor er det også på sin plads at bloggen kommer op og køre regelmæssigt, så vi kan få formidlet noget af det vi laver.
De sidste par uger har især stået i fårenes tegn. Vi har desværre mistet to af vores gode spælsaumoderfår. Det ene, Snehvide, da hendes lam døde i maven på hende og det andet, Cirkeline, formentlig på grund af orm. Vi vidste at Snehvide var drægtig, da vi ikke lukker vores vædder fra, men pludselig begyndte hun at se ekstremt stor ud, og pustede en del når vi kom med maden. Et par dage senere lå hun pludselig med veer, men da der ikke skete noget, måtte vi havde dyrlægen ud, som kunne konstatere, at der formentlig kun var døde lam i hende og det mest humane var en aflivning. Det var en trist dag. Derefter gik det fint med de øvrige får, der gik på vintermarken, og alle fik lam indenfor 14 dage op til påske. Cirkeline, et af vores ældste og tammeste får, begyndte en måned efter læmning, en dag at stå og hænge. Vi fik hende skubbet op i fangefolden, og havde igen dyrlægen ude, der ikke lige kunne regne ud hvad der var galt med hende. Hun fik diverse medicin, for blandt andet orm og coccidier, antibiotika og mineraler. Senere samme eftermiddag var hun død! Vi fik taget afføringsprøver fra alle, og det viste sig at de voksne dyr havde høje ormetal, hvilket kan slå et godt dyr ihjel på meget kort tid. Der var store problemer med orm sidste år, da orm trives i varmt og fugtigt vejr, og at der er orm allerede på dette tidlige tidspunkt tegner ikke lovende for sommeren. Nu er hele flokken behandlet og sat ud på sommerfolden. Derudover kører vi i år strengt foldskifte med 6 uger på hver fold, for at minimere ormetrykket. Desværre har vi lige nu kun to lettilgængelige folde, så det må vi leve med.
Cirkeline med hendes vædderlam Malte
Desuden, sidste trise nyhed, var vores store flotte vædder Findus, desværre gået hen og blevet meget gnaven og sur, hvilket vi har oplevet ske med flere væddere, jo ældre de bliver. Der var ikke rigtigt nogle (mennesker), der havde lyst til at gå ind til ham, og han var også begyndt at være ret hård ved damerne. Vi valgte derfor at få ham aflivet. Det betyder også at vi nu leder efter en ny vædder til vores flok.
Findus i al sin pragt
Heldigvis har der også været masser af gode nyheder i fåreflokken. De resterende af vores gamle flok trives. De har i alt fået seks lam, hvoraf det ene vædderlam var Cirkelines, og altså kun omkring en måned gammel da han blev moderløs. Til gengæld var han jo blevet enebarn og derfor en stor gut. Sutteflaske vil han ikke tage, så han trives på græs, hø og tilskudsfoder som de voksne får. Det er utroligt, så hurtigt de kan klare sig selv, sådan nogle lam. Vi fik i alt tre vædderlam og tre gimmere, og går med tanker om at beholde to af gimmerne for at udvide flokken, nu da vi ikke har deres far længere. De resterende bliver slagtet til september.
Topper og MalteTil venstre et af de gimmerlam vi beholder. Til højre det lille ouessant vædderlam, Tornado
Desuden har vi været på fåreindkøb. Vi har længe ønsket at gå over til uldfår, altså fåreracer, der er fremavlet for at lave uld og ikke kød, primært. Derfor har vi indkøbt en lille Ouessant vædder samt to moderfår med hver deres lam. Ouessant fåret er et af verdens mindste fåreracer, og kendt for sin uld. Desuden er de simpelthen søde netop på grund af deres lille størrelse. Og lammene er så kære! Og så små! De to lam er en gimmer og en vædder, og vi vil få vædderen kastreret, så vi kan beholde ham også.
Futte, ouessantvædderenLille Tornado i armene på Johan
De sidste nyanskaffelser er to merino/finuld gimmere, hvoraf den ene lige startede med at springe over hegnet. De er noget mere langbenede og skræmte end vores andre får. Nu skal de lige have lov til at falde til ro i flokken og så håber vi at de bliver glade for at bo her, og vænner sig til os mennesker også.
Det meste af den aktuelle fåreflok, med de to merino/finuld gimmere ude til højre.
Alle de nye får er indkøbt med henblik på at lave uld til garn, hvilket vi gør ovre i vores lille garnbiks, UldSjæl. Her venter vi stadig på at vores første sending garn kommer hjem fra Hjelholt, hvor vi var ovre og aflevere ulden i november måned.
Manfredslund 